§
1. Der må ikke drives jagt på
pattedyr fra
| 1) |
kunstigt skjul, herunder hus,
hytte, jordhul, eller |
| 2) |
platform eller sæde, der er
hævet mere end 50 cm over det
omgivende terræn. |
Stk. 2.
Jagt med riflede våben og bue må uanset
reglen i stk. 1 drives på klovbærende vildt
og ræv fra platform på en permanent
opstillet konstruktion (skydetårn) eller fra
sæde på en ikke permanent opstillet
transportabel stige (skydestige), når
følgende betingelser er opfyldt:
|
1) |
skydetårnet eller skydestigen skal
være anbragt mindst 130 m fra anden
ejendom, medmindre andet skriftligt
er aftalt med ejeren af den anden
ejendom, |
|
2) |
skydetårnet skal være anbragt i en
skov på mindst 0,5 ha enten i en
bevoksning eller i et indre eller
ydre skovbryn således at
konstruktionen ikke virker skæmmende
i landskabet, |
|
3) |
skydetårnet skal være udført af træ
eller metal og skydetårnets platform
må ikke være forsynet med
overdækning eller med sider, der
måler mere end 110 cm i højden fra
platformens vandrette plan, |
|
4) |
skydetårnets platform må højest være
hævet 5 m over jorden og have et
gulvareal på maksimalt 2 m2, |
| 5) |
skydestigen skal være anbragt i
en bevoksning, f.eks. skov, et indre
eller ydre skovbryn, en remise, et
læhegn eller lignende bevoksninger,
bestående af træer eller buske af
mindst samme højde som stigen,
således at skydestigen ikke virker
skæmmende i landskabet, og |
| 6) |
skydestigen skal være stillet op
til et træ eller en busk med sædet
placeret højest 5 m over jorden. |
§ 2.
Jagtvåben må ikke medtages på en platform
eller et sæde, hvorfra der ikke må drives
jagt.
Stk. 2. På en platform eller et
sæde, der opfylder de betingelser, som er
nævnt i
§ 1, stk. 2, må der ikke medtages
| 1) |
haglgeværer, bortset fra
kombinationsvåben, og |
| 2) |
jagtvåben i tiden mellem
solnedgang og 1/2 time før
solopgang. |
§ 3. Ved jagt fra
kunstigt skjul på fugle må gulvet eller
ståstedet ikke være hævet mere end 50 cm
over det omgivende terræn.